Om os

Advokat Anders Lorentzen
Advokat, møderet for Højesteret
f. 1966
Anders Lorentzen er cand. Jur. fra Københavns Universitet fra 1991, og fik sin advokatbestalling i 1994. Møderet for Landsret siden 1999 og møderet for Højesteret siden 2018. Anders beskæftiger sig indgående med fast ejendom i alle aspekter, herunder køb/salg af bolig- og erhvervsejendomme, leje- og erhvervslejeret, entrepriseret og ejendomsadministration. Ansættelses- og arbejdsret er tillige et af Anders’ kerneområder gennem et mangeårigt samarbejde med et af landets største fagforbund.
Anders Lorentzen har i øvrigt gennem mere end 17 år varetaget offentlig advokatvagt.
Uddannelse:
1991 | Cand. Jur. fra Københavns Universitet |
1994 | Advokatbestalling |
1999 | Møderet for landsret |
2018 | Møderet for Højesteret |
Erhvervserfaring:
1988-1991 | Kjøbenhavns Grundejerforening, jur. afd. |
1991-1994 | Uddannet advokatfuldmægtig hos Advokatfirmaet Per Therkildsen og Advokatfirmaet Dann Sørensen |
1994-2004 | Advokat, Advokatfirmaet Dann Sørensen |
2004- | Selvstændig advokatvirksomhed |
Sprog:
Engelsk i skrift og tale.
Pligtinformation:
Advokatfirmaet Anders Lorentzen er organiseret som enkeltmandsvirksomhed med CVR nr. 27660835.
Beskikkelse og ansvarsforsikring
Jeg er beskikket af Justitsministeriet i Danmark, og er en del af Advokatsamfundet. Jeg er omfattet af en ansvarsforsikring og garantiordning tegnet hos Codan under police nr. 907 324 4703, efter de af Advokatsamfundet fastsatte regler. Ansvarsforsikringen dækker advokatvirksomhed udøvet af advokat Anders Lorentzen, uanset hvor denne udøves.
I tilfælde af en banks konkurs får indskyderne dækning i henhold til lov om garantiordning for indskydere og investorer. Garantiformuen dækker en berettiget indskyders midler op til et beløb svarende til 100.000 euro (ca. kr. 750.000). Dækningsmaksimummet gælder det samlede indskud i banken, selvom pengene står på forskellige konti, herunder på både klientbankkonti og egne konti.
Der gælder særlige regler for indskud vedrørende fast ejendom, hvis den faste ejendom har været anvendt til eller er bestemt til hovedsageligt ikke-erhvervsmæssige formål. Her dækkes beløb op til 10 mio. euro, indtil 12 måneder efter beløbet blev indsat, og uanset om indskuddet står på en særskilt konti. Nærmere oplysninger om garantiordningen findes på Garantiformuens hjemmeside www.gii.dk.
Salærfastsættelse
Generelt om salærfastsættelse kan det oplyses, at salæret i den enkelte sag fastsættes ud fra følgende kriterier: Sagens værdi eller betydning for klienten, arbejdets omfang og vanskelighed, sagens udfald, den anvendte tid, herunder om arbejdet har måttet ydes uden for normal arbejdstid, eller om der har været tale om en hastesag, det med sagen forbundne ansvar og sociale hensyn.
I forbrugersager vil du altid inden mit arbejde påbegyndes modtage en skriftlig ordrebekræftelse med pris eller prisskøn på mit honorar.
Lovvalgs- og/eller værnetingsklausuler / samarbejde med andre
Jeg anvender ikke aftaleklausuler om lovvalg og/eller værneting, medmindre dette aftales med klienten. Advokat Anders Lorentzen samarbejder med andre om ydelse af bistand alene efter aftale med klienten, og giver på klientens anmodning oplysninger om de foranstaltninger, som er truffet for at undgå eventuelle interessekonflikter i den henseende.
Advokatsamfundets tilsyn- og disciplinærsystem – salærklage
Jeg er – som alle landets advokater – omfattet af Advokatsamfundets tilsyns- og disciplinærsystem og af reglerne om god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126. Herudover gælder de advokatetiske regler. De regler, der særligt gælder for udøvelse af advokaterhvervet, kan findes på Advokatsamfundets hjemmeside www.advokatsamfundet.dk.
Er du utilfreds med mit arbejde (adfærdsklage) eller en faktura fra mig (salærklage) kan klage indbringes for Advokatnævnet, Kronprinsessegade 28, 1306 København K. E-mail klagesagsafdelingen@advokatsamfundet.dk.
-
Direkte Telefon
5115 1070
-
E-mail
al@advokat-lorentzen.dk
Hent Visitkort →
Susan Damkilde
Advokatsekretær, ejendomsadministrator
-
Telefon
5115 1070
-
E-mail